GYROTONIC® Copenhagen  



Artikler

Samarbejde med Scleroseforeningen

Samarbejde med Gigtskolen

Samarbejde med virksomhed

Udtalelser fra privatpersoner



Udtalelser fra privatpersoner

Jeg er en kvinde på 38 år, der på grund af en diskosprolaps i lænden har døjet med vanvittige smerter, som jeg har prøvet at afhjælpe med akupunktur, fysioterapi, kiropraktik, ryghold m.m. Men konstant har jeg fået tilbagefald.

Da jeg fik anbefalet GYROTONIC®, var jeg skeptisk, fordi jeg havde prøvet næsten alt uden held. Men jeg har følt en forløsning og en udstrækning af muskler og led. Der er blevet åbnet for blodgennemstrømning og ilt, og smerterne har fortaget sig. Mit velvære stiger for hver eneste gang, jeg træner, og jeg føler mig i trygge hænder, fordi Lise hele tiden guider og korrigerer, så jeg laver øvelserne rigtigt.
Lone Gatzwiller - klinikasistent

Jeg er 26 år og født spastiker som følge af en hjerneskade forårsaget af iltmangel i forbindelse med min for tidlige fødsel. Sygdommen kommer til udtryk som en generel øget muskeltonus, forkortede sener og øgede muskelkontraktioner pga. en overfyring af nerveimpulser fra hjernen til alle kroppens muskler. Derfor er min balance, gangfunktion og motorik i hænder og fingre nedsat – og jeg har hele mit liv siddet i kørestol. GYROTONIC® er blevet en uundværlig del af min træning. Efter et års træning, har jeg fået korrigeret mange af kroppens skævheder. Især ved øvelserne med bækken og rygsøjle føler jeg, at knoglerne bliver trukket fra hinanden. Og det er den eneste træningsform, hvor jeg oplever konsekvente forbedringer, på varierende områder, for hver gang! GYROTONIC® har øget min kropskontrol helt enormt.
Cath Mathilde Borch Jensen - zoneterapeut studerende

Jeg er en kvinde på 38 år med diskusprolaps i nakken. Venstre arm sover, føles urolig og øm. Højre arm bliver ”lukket af”, når jeg kigger op og ned. Og jeg har ondt i musklerne i arme, nakke og øverste del af ryggen.

Efter første gang hos Lise følte mig løsnet og fri i hele kroppen. Jeg kunne bruge mine arme, jeg kunne mærke mine hofteled og for første gang i lang tid kunne jeg stå at arbejde ved køkkenbordet. En uge senere kunne jeg stadig mærke effekten, og gik glad til træning. Nu kan jeg kigge nedad – på skrivebordet eller i avisen – længere og længere tid. Jeg kan arbejde længere og længere tid. Og jeg føler mig ikke så nervøs for at gøre noget forkert med min skrøbelige nakke, så derfor spænder jeg ikke så meget som før. Det er en befrielse!
Alikka Garder Petersen - keramiker

Jeg er en mand på 66 år, der i otte år har levet med delvis lammelse i venstre side som følge af en blodprop i hjernen. Nu har jeg gennem to år trænet regelmæssigt hos Lise K. Strømsvik, og jeg mærker en betydelig indflydelse på mit velvære. Jeg er overbevist om, at GYROTONIC® har styrket de lammede muskler og haft positiv indflydelse på bevægeligheden i mine led.
Aksel Hansen
Pensioneret overlæge
Hørsholm

”For et år siden, kunne jeg gå 20 meter – i dag kan jeg gå en hel kilometer! Allerede efter de første fire gange mærkede jeg, at kroppen kom længere ud i øvelserne, og jeg kunne godt lide princippet med, at kroppen binder hele træningen sammen. Derfor besluttede jeg at investere i 3 x træning pr. uge. Jeg er sikker på, at jeg har trænet mig ud af symptomerne fra min sclerose, og jeg vil helt sikkert bruge GYROTONIC® til at holde sygdommen i skak.”. Teit Markland, 31-årig sclerosepatient ”Nu kan jeg kikke mig over skulderen, når jeg cykler – og jeg kan bøje mig ned, når jeg skal have strømper og sko på! Da jeg begyndte at træne GYROKINESIS®, havde jeg i 12 år været i behandling for min leddegigt i hænder, skuldre, ben, fødder og ryg. Træningen med Lise har givet bedre bevægelighed og smidighed – især i ryg og hofter. Jeg har også fået mere energi, og faktisk har jeg slet ikke haft inflammation i mine led, siden jeg begyndte træningen.”
Dorthe Kaurin, 51-årig gigtpatient